En hurtig rapport fra Centraleuropa, hvor foråret allerede viser sit milde ansigt. Vejret er mildt, og maden er god.
Fortsat god påske til jer alle.

Så er det snart, det er nu.. Der er afgang om tre en halv time.

Turen går til Ungarn - nærmere bestemt Budapest - sammen med størstedelen af Tonica. Det bliver helt sikkert en fantastisk tur.

Behøver jeg sige 20 grader og sol? Nej, vel…?

God påske, blog-Danmark. Jeg har hørt noget om sne i weekenden…

Tak for en behagelig samtale i tirsdags.

Efter grundig overvejelse er vi nået frem til, at du ikke er den rette til stillingen som softwareudvikler hos xxxx.

Vi ønsker dig held med at finde et arbejde nærmere Århus.

Så er jeg så igen, hvor jeg har været hele tiden. For en kort stund øjnede jeg et lyspunkt, og jeg nåede lige at føle energien og overskuddet være på vej tilbage.

BANG!

Det her holdt op med at være sjovt for meget længe siden.

Update: Denne kom som uddybning:

Vi har foretaget en helhedsvurdering, som dækker hhv. faglige kompetencer og personlige egenskaber. Dine faglige kompetencer er vurderet i forhold til vores direkte behov, og dine personlige egenskaber er vurderet i forhold til samspillet i det nuværende team.

Vi vurderer, at du på begge områder er lidt for langt fra den profil, vi ønsker, og i kombination betyder det, at vi foretrækker at finde en anden.

Det er selvfølgelig subjektive vurderinger, som det altid vil være, når grundlaget er ansøgning, CV og een samtale.

Jeg håber, mit svar er tilstrækkeligt, samt at du forstår, at vi ikke ønsker at diskutere det i detaljer.

Blablablablabla….

Det er utroligt, så meget en uges tid eller to kan gøre for humøret.

Min jobsøgning har båret frugt.. Eller rettere.. Firmaet kom mig i forkøbet og reagerede på mit CV, som jeg havde lagt ud på it-jobbank.dk. Efter en god, positiv telefonsamtale blev vi enige om, at de meget gerne ville se en ansøgning fra mig. Det fik de så i går aftes.

Jeg har så lige modtaget en mail. “Tak for din ansøgning. Vi vil gerne se dig til samtale”. Weeee!

Jeg kan mærke, jeg er på vej hjem til Århus og arbejde. At det så tilmed er hos et firma, der laver nogle ganske interessante ting gør jo heller ikke noget..

Jeg er glad. Det kører for mig lige nu!

Mine tidligere tanker har slået lidt rod. Jeg har leget med tanken, og den er ikke så dum endda. En rejse til Australien med lidt arbejde undervejs for at supplere økonomien kunne måske være det, jeg havde brug for.

Nu skal der jo research til, før sådan et projekt kan blive til noget. Og det første, der springer op i ansigtet på en, er ordet “visum”. Og ikke hvilket som helst visum. Det skal være et, hvor der samtidig er en arbejdstilladelse tilknyttet.

Jeg ved, at Australien har noget, de kalder “Working Holiday Maker Visa”. Lige det, jeg har brug for. Men men men.. Jeg er for gammel . Et WHM-visa kan kun udstedes til folk mellem 18 og 30 år..

Hvis man har lyst til at arbejde som 30+ årig i Australien uden decideret at emigrere, så bliver landet pludselig næsten lige så lukket som USA. Så skal man nemlig have et employer sponsored visa. Det vil sige, man skal finde sig et job i Australien, hvor ansættelsesstedet så skal stå inde for ens ophold. Samtidigt må man ikke have arbejde ud over den ansættelse.

Det var jo ligesom ikke tanken..

Vil den, der har fjernet alle vinderlodderne fra min tombola, ikke nok lægge et par stykker tilbage? Jeg er træt af hele tiden at trække nitter..

Så kom der svar på de to ansøgninger, som jeg havde lidt forhåbninger til. Og igen-igen-igen var der ikke andet end et høfligt afslag til mig. Lyset for enden af tunnelen var endnu engang et godstog.

Jeg har brug for lidt medgang. Jeg er ved at være slidt ned, og det bliver sværere og sværere at holde modet oppe. I dag blev jeg adviseret af min chef om, at der nu er tre måneder til min kontrakt udløber. Noget jeg selv er akut opmærksom på.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvor længe endnu, jeg har energi til bare at klø på. Jeg frygter, det ikke er så længe endda.

I need a hug…

For første gang i et langt stykke tid kunne jeg i morges observere den flotteste solopgang på vej til arbejde. Der har været antydninger i den sidste uges tid, men i dag meldte den sig så. Og der var virkeligt gang i farvepaletten.

Det er dejligt, for det betyder, at vi er på vej mod lysere dage. Mere lys betyder mere energi. Mere energi betyder mere overskud. Mere overskud betyder en gladere mig.

Det har jeg behov for..

Man siger, at ventetid er den værste tid, man kan gennemgå. Lige nu prøver jeg på eget sind, hvor sandt det er.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg søger nyt job. Primært fordi min kontrakt hos min nuværende arbejdsgiver udløber pr. 30. april. Men også fordi køreturen frem og tilbage til kontoret truer med at gøre mig til et lallende nervevrag. 80000 pendlerkilometer gennem de seneste 16 måneder har sat sine spor.

Lige nu har jeg ansøgninger ude til to jobs, som passer næsten perfekt til min profil. Jeg har fået “Tak for din ansøgning”-mails tilbage for begge to. Så nu venter og håber jeg bare. Kunne jeg dog blot få en samtale ud af det, ville det hjælpe på mit humør.

Så.. Kryds fingre for mig derude i blogland. Jeg har brug for lidt held her..