Nattens uroligheder har om noget gjort en ting klart: Det handler ikke længere om et kulturhus. Det handler om, at der nu er en lejlighed til at hærge uskyldige menneskers ejendom under dække af en sag. Endelig har man en undskyldning for at kæmpe mod “fjenden” - politiet og det etablerede samfund. De autonomes hjertesag.
Tror de unge virkelig, at de får nogen som helst sympati ved at brænde uskyldige folks biler af? Ved at hærge forretninger, skoler og børnehaver? Svaret er nej.
Jeg håber, at politikerne står fast og har stoppet alle forhandlinger. Man skal ikke forhandle med terrorister. De unge skal ikke tro, at de kan true sig til noget som helst. Der skal ikke foregå nogen forhandlinger, før urolighederne er stoppet. Så må man se til den tid, om der er noget at forhandle om overhovedet.
Jeg håber, at folkene bag den groteske forening “Forældre mod politibrutalitet” skammer sig noget så grusomt, når de ser, hvordan deres børn ødelægger og hærger.
Frem med gummikuglerne og vandkanonerne. Hvis de ikke kan lære det på den bløde måde, så må de lære det på den hårde. Hvis urolighederne fortsætter på samme organiserede måde, så må militæret sættes ind. Vi kan ikke som samfund acceptere, at en gruppe unge mennesker på den måde går amok.