Archive for October, 2006

En eller anden skal råbes af

Sunday, October 8th, 2006

Jeg har netop opdaget, at Telia Stofa stadig trækker penge for Stofanet. Den Stofanet-forbindelse jeg afmeldte for snart tre år siden, hvor de endda har fået modemet tilbage i hovedet. Den forbindelse, der har været inaktiv lige siden.

I morgen er der en eller anden hos Stofanet, der får revet hovedet af, efter vedkommende har sørget for at tilbagebetale mig de ca 2000 kr, de uretmæssigt har suget fra min konto.

Fuck, jeg er sur!

Jeg har kun mistet to procent…

Saturday, October 7th, 2006

Lydbid fra 16-årig ung mand fra Radioavisens indslag om unge og rygerlunger:

Jeg synes selv, det gik herregodt. Jeg har kun mistet to procent af min lunge…. Det der puste-noget..

Mon ikke ordet, han leder efter, er lungekapacitet? Mon der er noget, der hedder rygerhjerne?

Det var i øvrigt selvsamme unge mand, der på spørgsmålet om han ville stoppe med at ryge, inden han fik konstateret rygerlunger, svarede:

Nej, det tror jeg ikke. Jeg skal i hvert fald ud og have en smøg her lige om lidt.

Supersmart ung mand, der…

Skræmmende

Wednesday, October 4th, 2006

Jeg sidder og ser DR dokumentaren om “Den forbudte kærlighed”. I dette program deltager Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti. Han giver mig kvalme med sine udtalelser, der bl.a lyder:

“Hvis det fortsætter som hidtil, så vil danskerne være i mindretal inden dette århundrede er slut. Det betyder, at vores børnebørn eller oldebørn vil leve under sharia-lovgivningen i stedet for den danske lovgivning”.

Det er chokerende, at han kan komme med sådan en udtalelse i fuld alvor. Hvad er det dog for et land, vi lever i?

Ja tak!

Wednesday, October 4th, 2006

En af grundene til jeg ikke har noget at udsætte på min CyberCity-forbindelse:

Senest d. 6. november 2006 hæver vi din hastighed fra 4096/512 til 6144/768 uden at ændre prisen.

Vi ønsker dig fortsat rigtig god fornøjelse med din bredbåndsforbindelse.

Jeg siger tak. Det var aldrig sket, hvis jeg havde haft TDC..