Trafikfri
I disse dage glæder jeg mig over, at jeg ikke sidder på motorvejen i de køer, jeg hører om i nyhederne. Hvor er det dog fantastisk igen at kunne cykle på arbejde.
I det hele taget har denne uge været en rigtig god start på mit nye arbejde. Jeg har fået mig nogle rigtigt fede kollegaer, og arbejdet er spændende. Jeg glæder mig hver morgen til at komme på arbejde. Det har jeg ikke prøvet i meget lang tid.
Selvfølgelig hjælper det på det, at vækkeuret først ringer kl. 7. Så har jeg tilmed god tid, da jeg først skal møde kl. 8.30. Bedst er det om eftermiddagen, hvor jeg er hjemme inden kl. 17. Det er ren fornøjelse, og det har givet mig masser af energi. Jeg er gladere og ser lyst på tingene. Igen er det lang tid siden, jeg har haft det sådan.
Nu skal weekenden nydes, inden arbejdet starter igen mandag morgen. Men det gør ingenting - jeg nyder nemlig mit nye job.
July 8th, 2006 at 11:10
Dejligt at høre du har fået fornyet energi og højt humør. Keep it up!