..pendlerkilometer blev det til, før jeg i går kunne parkere Skodaen efter den sidste hjemtur fra Odense. Fra på mandag kan jeg cykle på arbejde. Jeg glæder mig.

Da jeg for knapt to år siden valgte at arbejde i Odense var det et midlertidigt job, der lige skulle bære mig over, indtil jeg fandt jobbet i Århus. Alt er relativt, så midlertidigt blev altså til 23 måneder.

Det gør noget ved en at have 150 km til arbejde. Vækkeuret ringer sindssygt tidligt, og hvis man skal have bare en smule nattesøvn, så skal de sociale aktiviteter ligge tidligt på aftenen. Men ikke for tidligt. For man skal jo også lige tage med i beregningen, at der er 150 km at køre hjem, når klokken bliver 16.

Det kan gå i et stykke tid. Men på et tidspunkt bliver det belastende ikke at have særligt meget fritid. Stressniveauet stiger, og livsglæden falder tilsvarende. Derfor intensiverede jeg også min jobsøgning, da vi nåede januar.

Og det gav jo pote.. På mandag starter jeg hos Synkron, og jeg glæder mig usigeligt meget. Jeg tror faktisk ikke, jeg har glædet mig så meget til noget før. Det bliver ikke svært at komme op mandag morgen..

This entry was posted on Saturday, July 1st, 2006 at 10:22 and is filed under Livet, Arbejde. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.