Archive for May, 2006

Pendlererfaringer #3

Wednesday, May 31st, 2006

Min tillid til en medtrafikant daler væsentligt, når vedkommende de sidste 5 km har kørt i overhalingsbanen med blinklyset tændt.

Jeg tager det som et tegn på, at opmærksomheden ikke er, hvor den burde være, når der bliver overset både en blinkende lampe i instrumentbrættet og en blinklyd.

Aaaah.. 300 km motorvejskørsel. Jeg vil ikke savne det.

Morgenmusik

Monday, May 29th, 2006

Inspireret af Go’morgen P3s vært Louise Wolff, der her til morgen efter at have spillet “If I only knew” med Tom Jones kom med guldkornet “Det er ikke rigtig morgen, før Tom Jones har råbt ad en”, vil jeg starte et nyt meme i det danske blogland.

Konceptet er simpelt - Skriv et indlæg med en liste på fem musiknumre, der virkelig kan sparke energi i dig om morgenen. Prik så til x andre indbyggere i blogland og få dem til det samme.

Og nu uden yderligere fanfare - min morgenmusikliste:

  • Tom Jones - “If I only knew”
  • Van Halen - “Jump”
  • Green Day - “American Idiot”
  • Benny Goodman - “Sing”
  • Jokeren - “Godt taget”

3..2..1..Go! :-)

Prikket: neurox, narcissisme, liselotte, plok og djules

Er det bare mig..

Wednesday, May 24th, 2006

..eller er der noget paradoksalt ved den nye trafikkampagne, der køres i Århus?

Man har fundet ud af, at 2/3 af alle unge cyklister involveret i trafikuheld i Århus er kvinder. Det tilskriver man, at de unge damer kører og tænker på alt muligt andet end trafikken. Derfor har man konstrueret en kampagne målrettet til disse cyklister:


Så.. Målretningen mod kvinderne er tilsyneladende den neonpink ramme.. Det er jo ikke fordi, den farve tiltrækker bilisters blik. Læg også mærke til, hvordan skiltene mere eller mindre skjuler cylisterne.. På billedet er der tre..

For at gøre det rigtigt sjovt er budskabet på sidste skilt i rækken “Hold fokus”…

Det må være en ommer..

Endelig nyt job!

Tuesday, May 16th, 2006

Som det er trofaste læsere bekendt, så har jeg i længere tid ledt efter et job, der lå en smule tættere på end det, jeg besidder nu med kontor i Odense.

Nu har jeg fundet det! :-D

Jeg skal arbejde for Synkron, hvor jeg skal være udvikler på deres nye CMS, som bliver lanceret i løbet af kort tid.

Det allerbedste er, at mit nye kontor ligger i Skejby. I absolut overkommelig cykelafstand. Det betyder minimum halvanden times søvn mere om morgenen. Oveni hatten får jeg så mine eftermiddage tilbage. Intet mindre end fantastisk!

Dette er det bedste, der er sket i lang tid!

Kærlighedens låse

Tuesday, May 2nd, 2006

Som det måske er nogle bekendt, så var jeg en tur i Ungarn i påsken. Jeg rejste sammen med 50 andre amatørmusikerkolleger, som tilsammen udgør Tonica.

Det var en rigtig god tur med mange, gode sociale oplevelser. Men jeg er nu engang sådan indrettet, at jeg bliver lidt rundtosset af at være sammen med de samme mennesker døgnet rundt. Jeg har brug for mig-tid.

Det tog jeg så, da turen gik til et svovl-bad i byen Pecs. I stedet for tage springet i hvad der kunne minde om Fandens swimmingpool, gik jeg mig en tur i en smuk by kun i selskab med mig selv og mit kamera.

En af de ting, der var værd at tage et billede af, var et jerngitter i en af de små gader nær katedralen. På dette gitter sad tusindvis af hængelåse, hver især mærket med to navne og en dato. Tydeligvis par, der med hængelåsen ville symbolisere deres kærlighed til hinanden.

IMG_5673

Egentlig ret romantisk.. :-)