Aha!
Wednesday, April 26th, 2006Uanset hvor fucked up dit liv synes at være, er der altid nogen et eller andet sted, hvis liv får dit til at ligne Nirvana.
Uanset hvor fucked up dit liv synes at være, er der altid nogen et eller andet sted, hvis liv får dit til at ligne Nirvana.
En hurtig rapport fra Centraleuropa, hvor foråret allerede viser sit milde ansigt. Vejret er mildt, og maden er god.
Fortsat god påske til jer alle.
Så er det snart, det er nu.. Der er afgang om tre en halv time.
Turen går til Ungarn - nærmere bestemt Budapest - sammen med størstedelen af Tonica. Det bliver helt sikkert en fantastisk tur.
Behøver jeg sige 20 grader og sol? Nej, vel…?
God påske, blog-Danmark. Jeg har hørt noget om sne i weekenden…
Som de fleste trofaste læsere af nærværende weblog måtte vide, så har jeg i det seneste stykke tid været arbejdssøgende. Både på grund af at min nuværende ansættelse var tidsbegrænset, men også fordi kontoret ligger i Odense.
Nu har jeg så fået fast ansættelse i Odense. Jeg er lidt ambivalent i denne sammenhæng. På den ene side er det en lettelse, fordi jeg nu har fået sikkerhed for, at jeg har arbejde også efter 30. april. På den anden side var det jo meningen, at det kun skulle være midlertidigt. Det har det så været siden august 2004…
Men som man siger, det er nemmere at finde et job, når man har et i forvejen. Og min arbejdsgiver er klar over, at hvis jeg finder et interessant job i Århus, så får han sikkert svært ved at holde på mig. Alligevel havde han ikke nogen betænkeligheder ved at fastansætte mig. Hatten af for det.
Jeg vil blive ved med at lede efter arbejde. Blot er søgningen nu mindre desperat. Det er nok også en fordel.
Suzy taggede mig for et lille stykke tid siden, og jeg må jo hellere..
Opgaven er jo simpel nok. Udfyld nedenstående punkter. Afslut med at tagge 4 andre.
4 jobs, jeg har haft
4 film, jeg kan se flere gange
4 steder, jeg har boet
4 TV-shows, jeg ser
4 steder, jeg har været på ferie
4 websites, jeg besøger dagligt
4 steder, jeg hellere ville være nu
4 steder, jeg drømmer om at besøge
4 ting, jeg ofte spiser
4 bloggere, der måske ikke er tagget endnu
Det er juleaften i dag! Det føles i hvert fald sådan, når jeg sidder og skriver dette på min nye Samsung 204B. 20 tommers LCD goodness.
Mine øjne skal dog lige vænne sig til at vandre lidt mere. Der er stor forskel på min gamle, trofaste 19″ Sony Trinitron CRT og min nye, skinnende 20″ LCD.
Og for så lige at gøre tingene ekstra gode, har jeg taget springet og installeret Fedora Core 5, der kommer med Gnome 2.14 som standard-desktop. Windows bliver altså sejlet agterud i øjeblikket. Det er en ren nydelse at bruge, omend der var en smule startvanskeligheder.