Luftkasteller II
Mine tidligere tanker har slået lidt rod. Jeg har leget med tanken, og den er ikke så dum endda. En rejse til Australien med lidt arbejde undervejs for at supplere økonomien kunne måske være det, jeg havde brug for.
Nu skal der jo research til, før sådan et projekt kan blive til noget. Og det første, der springer op i ansigtet på en, er ordet “visum”. Og ikke hvilket som helst visum. Det skal være et, hvor der samtidig er en arbejdstilladelse tilknyttet.
Jeg ved, at Australien har noget, de kalder “Working Holiday Maker Visa”. Lige det, jeg har brug for. Men men men.. Jeg er for gammel
. Et WHM-visa kan kun udstedes til folk mellem 18 og 30 år..
Hvis man har lyst til at arbejde som 30+ årig i Australien uden decideret at emigrere, så bliver landet pludselig næsten lige så lukket som USA. Så skal man nemlig have et employer sponsored visa. Det vil sige, man skal finde sig et job i Australien, hvor ansættelsesstedet så skal stå inde for ens ophold. Samtidigt må man ikke have arbejde ud over den ansættelse.
Det var jo ligesom ikke tanken..
Vil den, der har fjernet alle vinderlodderne fra min tombola, ikke nok lægge et par stykker tilbage? Jeg er træt af hele tiden at trække nitter..
February 11th, 2006 at 13:03
Så, spænd hjelmen tudefjæs - du gør som alle andre; rejs derned uden arbejdsvisum og find et arbejde inden ferievisumet løber ud. Har du ikke fundet noget arbejde inden da, er der ikke meget grund til at blive der alligevel.
February 13th, 2006 at 14:16
Skulle det stadig indebære salg af din lejlighed? For jeg har undersøgt præcis det, du beskriver, og hvis man havde penge nok, i omegnen af en halv mil., ville de godt lukke én ind, en slags ’self-sponsored visa’. Men det var i 2000, og så fik jeg arbejde; derfor kom jeg ikke af sted, så jeg ved ikke om reglerne er de samme nu.