Tak for en behagelig samtale i tirsdags.

Efter grundig overvejelse er vi nået frem til, at du ikke er den rette til stillingen som softwareudvikler hos xxxx.

Vi ønsker dig held med at finde et arbejde nærmere Århus.

Så er jeg så igen, hvor jeg har været hele tiden. For en kort stund øjnede jeg et lyspunkt, og jeg nåede lige at føle energien og overskuddet være på vej tilbage.

BANG!

Det her holdt op med at være sjovt for meget længe siden.

Update: Denne kom som uddybning:

Vi har foretaget en helhedsvurdering, som dækker hhv. faglige kompetencer og personlige egenskaber. Dine faglige kompetencer er vurderet i forhold til vores direkte behov, og dine personlige egenskaber er vurderet i forhold til samspillet i det nuværende team.

Vi vurderer, at du på begge områder er lidt for langt fra den profil, vi ønsker, og i kombination betyder det, at vi foretrækker at finde en anden.

Det er selvfølgelig subjektive vurderinger, som det altid vil være, når grundlaget er ansøgning, CV og een samtale.

Jeg håber, mit svar er tilstrækkeligt, samt at du forstår, at vi ikke ønsker at diskutere det i detaljer.

Blablablablabla….

Samtalen gik fint. Den varede en times tid.

Now we wait… Fingers crossed everyone - I need this one!

Det er utroligt, så meget en uges tid eller to kan gøre for humøret.

Min jobsøgning har båret frugt.. Eller rettere.. Firmaet kom mig i forkøbet og reagerede på mit CV, som jeg havde lagt ud på it-jobbank.dk. Efter en god, positiv telefonsamtale blev vi enige om, at de meget gerne ville se en ansøgning fra mig. Det fik de så i går aftes.

Jeg har så lige modtaget en mail. “Tak for din ansøgning. Vi vil gerne se dig til samtale”. Weeee!

Jeg kan mærke, jeg er på vej hjem til Århus og arbejde. At det så tilmed er hos et firma, der laver nogle ganske interessante ting gør jo heller ikke noget..

Jeg er glad. Det kører for mig lige nu!

Nu hvor den største Hallmark Holiday er overstået, kan alle os, der er single, komme videre med vores liv.

For de singler, der gerne vil lysne februar lidt, er der her nogle ideer: http://singlesawareness.com

Som efterhånden garvet blogger har jeg min daglige gang rundt omkring på weblogs, som jeg på den ene eller anden måde har fundet interesse for.

Emme var den første weblog, jeg stiftede bekendtskab med. Det var inden, jeg havde stiftet bekendtskab med det danske blogland, og det var gennem Emme, jeg fandt frem til blogbot. Emme var den her århusianske pige, som fascinerede mig med sine skriverier. Det gør hun endnu, når hun ellers tager sig sammen til at skrive noget. Det går bedst først på ugen.

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at drikke kaffe med Emme. Hun er en dejlig pige, hvis selskab man kun kan nyde. Desværre er hun jo flyttet til København. Det er vi sikkert mange, der er kede af..

Den næste på min liste er desværre et dødt link. Kapster.dk var i lang tid en kilde til daglig underholdning. Kapster-drengen havde virkeligt flair for ord og havde ovenikøbet humor. Men han trak sig stilfærdigt tilbage på toppen for at finde sig pigen i sit liv. Held og lykke Kapster. Du fortjener det.

Så er der djules. Måske også et dødt link, men jeg håber stadig, der er lidt liv tilbage. Hun har aldrig været den, der skrev de lange indlæg, men hun har så absolut nogle guldkorn at byde på. Her er blot et af mange. djules er en af de få, der har et link til mig på siden.

Tanten tror jeg, jeg fandt igennem plok. Jeg har, så vidt jeg ved, aldrig haft fornøjelsen af at møde tanten, så jeg har intet grundlag for at sige det, men det virker som om, hun har mange af Emmes kvaliteter. Om ikke andet har hun humor og kommer engang imellem med nogle guldindlæg.

Den næste på listen er Liselotte. Jeg har aldrig haft æren, men hun er om nogle definitionen på en dansk hverdagsblogger. Begavet som hun er med et fantastisk fortælletalent og en dejlig sans for farver og design er det en fornøjelse at læse med i hendes fantastiske rejse gennem livet. Yndlingsindlæggene er så absolut de “historiske”. Og så indlæggene om hendes yngste. Liselotte er også mesteren bag designet af nærværende weblog.

Fortsættelse følger

Efter 150 morgenkilometer på E45 er det intet bedre end lyden af perkulatoren, duften af nybrygget kaffe og smagen, når den første mundfuld kaffe kærtegner smagsløgene.

Jeg er ikke kaffenarkoman. Jeg har et moderat forbrug på et til to krus om dagen, men jeg skal have min morgenkaffe. Ellers får dagen en skæv start, der bare forplanter sig til hele resten af dagen.

Det første krus kaffe er også et must, når jeg har hjemmearbejdsdag. Her er der blot opstået en krise. Min ellers så trofaste espressomaskine har midlertidigt opgivet ævred, så i øjeblikket står den på Nescafe Gold. Det er kaffe, men det er ikke just god kaffe..

Jeg må ringe til AEG og klage min nød.

Jeg har stjålet Rasmus’ smiley’er.

Punktum - punktum - komma - streg, sådan tegnes…

Nåeh nej…

Mine tidligere tanker har slået lidt rod. Jeg har leget med tanken, og den er ikke så dum endda. En rejse til Australien med lidt arbejde undervejs for at supplere økonomien kunne måske være det, jeg havde brug for.

Nu skal der jo research til, før sådan et projekt kan blive til noget. Og det første, der springer op i ansigtet på en, er ordet “visum”. Og ikke hvilket som helst visum. Det skal være et, hvor der samtidig er en arbejdstilladelse tilknyttet.

Jeg ved, at Australien har noget, de kalder “Working Holiday Maker Visa”. Lige det, jeg har brug for. Men men men.. Jeg er for gammel . Et WHM-visa kan kun udstedes til folk mellem 18 og 30 år..

Hvis man har lyst til at arbejde som 30+ årig i Australien uden decideret at emigrere, så bliver landet pludselig næsten lige så lukket som USA. Så skal man nemlig have et employer sponsored visa. Det vil sige, man skal finde sig et job i Australien, hvor ansættelsesstedet så skal stå inde for ens ophold. Samtidigt må man ikke have arbejde ud over den ansættelse.

Det var jo ligesom ikke tanken..

Vil den, der har fjernet alle vinderlodderne fra min tombola, ikke nok lægge et par stykker tilbage? Jeg er træt af hele tiden at trække nitter..

Engang imellem skal der ske noget nyt. Jeg har i lang tid haft følelsen af at stå stille. Jeg bevægede mig ikke. Flowet af nye mennesker igennem min opmærksomhedssfære har været meget lille.

Det har jeg taget konsekvensen af. Jeg er begyndt til salsaundervisning.

Jeg har altid godt kunne lide at danse. Men siden jeg i sin tid stoppede med standarddansen, har jeg kun danset til fester, hvor der var piger, der havde lyst til at danse. (tip til fyrene: Det har de som regel.. ). Men det møder man jo ikke nye mennesker af, når festerne holdes i vennekredsen.

Salsaundervisning er meget socialt. Man har i princippet ikke en fast partner. Når opvarmning og indledende øvelser er overstået, og det er blevet tid til pardans, skiftes der jævnligt partner, så man vænner sig til at danse med forskellige partnere. Og det er godt at være herre til salsa. Lad os bare sige, at kønsfordelingen er fordelagtig..

Men som alle andre ting på begynderplan er der forskellige talenter og evner. Som gammel danser er jeg vant til at føre damen. Men der er nogle af pigerne, der ikke lige endnu har forstået, at det er herren, der fører. Så der bliver udkæmpet nogle små kampe. Jeg vinder som regel…

Og så er der lige det med rytmesans og fysisk koordination. Jeg synes selv, jeg ligger i den bedre ende i begge kategorier. Men specielt med hensyn til rytmesansen er der deltagere, som man må spørge sig selv om, hvor de lige har fået ideen med at gå til salsa fra.. Jeg har dem mistænkt for også at falde i den befolkningsgruppe, der klapper på et og tre.. Hvis de da kan ramme et og tre.

Min underviser er en vældigt underholdende fyr og absolut en dygtig danser. Det er tydeligt, at han har danset i lang tid. Man kan simpelthen se det på hans bevægelser. Når han så samtidigt er en temmelig dygtig formidler, så kan det jo næsten ikke blive bedre.

Jeg kunne sagtens se mig selv gå rimeligt langt med salsaen. Men hvis man skal ud over hyggeplanet, så skal man nok for det første være lidt mere øvet (det arbejdes der på), og for det andet vil det helt sikkert være en fordel med en fast dansepartner. Hvem ved, det kan være, det kommer…

El que baila gana!