Så kom der svar på de to ansøgninger, som jeg havde lidt forhåbninger til. Og igen-igen-igen var der ikke andet end et høfligt afslag til mig. Lyset for enden af tunnelen var endnu engang et godstog.

Jeg har brug for lidt medgang. Jeg er ved at være slidt ned, og det bliver sværere og sværere at holde modet oppe. I dag blev jeg adviseret af min chef om, at der nu er tre måneder til min kontrakt udløber. Noget jeg selv er akut opmærksom på.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke hvor længe endnu, jeg har energi til bare at klø på. Jeg frygter, det ikke er så længe endda.

I need a hug…

This entry was posted on Tuesday, January 31st, 2006 at 14:15 and is filed under Livet. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.