Genopstandelse

Som der måske er nogen, der har lagt mærke til, så har nærværende weblog holdt en mindre pause. Måske er der tilmed nogle, som har spekuleret på, om denne weblog var blevet del af det efterhånden omsiggribende weblog-harakiri, som tilsyneladende er så populært nu om dage. Så heldige er I desværre ikke.

Men dermed ikke sagt, at jeg ikke har tænkt godt og grundigt over, hvad fremtiden måtte have at byde på for erlando.dk. Nu starter jeg med at relancere webloggen, så vil jeg se tiden an.

Og som alle marketingsfolk kan fortælle lange historier om, så bør en relancering have noget nyt at byde på. Og denne byder på intet mindre end to store ting.

For det første kører jeg nu på et standardsystem. Kendere vil kunne genkende det som WordPress 2.0. Det gamle system var et, som jeg havde flikket mere eller mindre hurtigt sammen. Det virkede, men kun lige. Der var en del blindgyder i backend’en, og jeg fik aldrig rigtigt taget mig sammen til at implementere det fuldt ud.

For det andet er det med stor stolthed, at jeg præsenterer et nyt design. Jeg har givet sneak-peeks på det før, men nu er det her altså. Stor tak til Liselotte for at give en hånd til en design-spasser.

Jeg håber på hen ad vejen at kunne overføre arkivet fra den gamle weblog. Der er alligevel en del indlæg, og de er alligevel ganske sjove at læse engang imellem.

Men velkommen til det nye erlando.dk. Hvis I finder nogle uhensigtsmæssigheder, så smid en kommentar. Ordet er frit.

4 Responses to “Genopstandelse”

  1. Kasper Says:

    Congrats! … glæder mig til at læse med igen =)

  2. ditte Says:

    Stop for pokker da med det store bogsatv i begyndelsen af ordet. Det er da ikke til at holde ud :-) Bare et godt råd…

  3. erlando Says:

    Jeg må da heller aldrig lege… :-P

  4. neurox Says:

    Genopstandelse? Er det det nyt hit? Måske skulle man med på bølgen.

Leave a Reply